Privatlivspolitik

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Allegro IT ApS behandler personoplysninger i forbindelse med brugen af allegroit.dk. Vi lægger vægt på at være åbne om, hvilke data vi indsamler, hvorfor, og hvor længe vi opbevarer dem.

Dataansvarlig

Allegro IT ApS Fyrrelien 8 8920 Randers NV Danmark

CVR: 34593701 E-mail: kontakt@allegroit.dk Telefon: +45 22 31 55 02

Hvilke oplysninger behandler vi?

Kontaktformularen

Når du udfylder kontaktformularen på sitet, behandler vi følgende oplysninger:

  • Navn — som du angiver det
  • E-mailadresse — så vi kan svare dig
  • Emne og besked — indholdet i din henvendelse
  • Sprog — hvilken sprogversion af sitet du brugte
  • IP-adresse — registreres sammen med henvendelsen som en simpel sikkerheds- og misbrugslog
  • Tidsstempel — hvornår henvendelsen blev sendt

Serverlogs

Vores webserver fører almindelige adgangslogs med IP-adresse, anmodet URL, user agent og tidsstempel. Det er nødvendigt for drift, fejlfinding og sikkerhed.

Cookies

Allegroit.dk sætter ingen cookies. Siden indeholder ingen analyse-, statistik- eller marketingværktøjer, og der kræves derfor ikke samtykke til cookies.

Formål og retsgrundlag

  • Besvarelse af henvendelser via kontaktformularen. Retsgrundlag: GDPR art. 6, stk. 1, litra b (foranstaltninger på din anmodning forud for indgåelse af en aftale) eller litra f (legitim interesse i at kunne besvare spørgsmål og henvendelser).

  • Drift, sikkerhed og fejlfinding af websitet (serverlogs). Retsgrundlag: GDPR art. 6, stk. 1, litra f (legitim interesse i at kunne drive og beskytte sitet).

Opbevaring

  • Henvendelser via kontaktformularen opbevares på websitet i op til 12 måneder, hvorefter de automatisk slettes. Dette er en fast regel uden undtagelser — der sker ingen langtidsopbevaring af formularlogs på selve websitet.
  • Hvis en henvendelse fører til et kundeforhold, vil den tilhørende e-mailkorrespondance fortsat findes i vores Microsoft 365-mailboks (kontakt@allegroit.dk), hvor den opbevares i henhold til den danske bogføringslovs krav om 5 års opbevaring af regnskabsmateriale. Denne opbevaring sker separat fra websitet og administreres som led i vores almindelige e-mail- og bogføringsprocesser.
  • Serverlogs roteres automatisk af Docker og opbevares ikke langtidshistorisk. Rotationen er størrelsesbegrænset, hvilket i praksis giver en opbevaringshorisont på op til nogle uger.

Modtagere og databehandlere

Vi deler ikke dine oplysninger med tredjeparter til markedsføringsformål. Dine data behandles af følgende databehandlere:

  • Hetzner Online GmbH — leverer den virtuelle server, der hoster sitet. Datacenter i Helsinki, Finland. EU-baseret.
  • Microsoft Ireland Operations Limited — leverer Microsoft 365, som både fungerer som vores e-mailplatform for kontakt@allegroit.dk og som den SMTP-relay, kontaktformularen bruger. E-mail-data opbevares i Microsofts EU-datacentre under Microsofts "EU Data Boundary"-forpligtelse. Fordi Microsoft er en del af en amerikansk koncern, sker behandlingen under EU-US Data Privacy Framework (Europa-Kommissionens afgørelse af 10. juli 2023), som udgør det juridiske grundlag for overførsel af personoplysninger til certificerede amerikanske databehandlere. Microsoft er certificeret under dette framework.

Udover ovenstående overfører vi ikke personoplysninger til lande uden for EU/EØS.

Dine rettigheder

Du har efter GDPR ret til at:

  • indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig,
  • urigtige oplysninger rettet,
  • få oplysninger slettet i visse tilfælde (retten til at blive glemt),
  • få behandlingen begrænset i visse tilfælde,
  • gøre indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af legitim interesse,
  • udleveret dine oplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).

Ønsker du at udøve en af disse rettigheder, så skriv til kontakt@allegroit.dk. Vi svarer så hurtigt som muligt og senest inden for 30 dage.

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine oplysninger på:

Datatilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby datatilsynet.dk

Ændringer

Vi kan opdatere denne privatlivspolitik løbende. Den til enhver tid gældende version ligger altid på denne side, og datoen nedenfor viser, hvornår den senest er revideret.


Sidst opdateret: 15. april 2026